Sukkerfri is

Det er ret nemt at lave en sukkerfri is, især hvis man er glad for sorbet.

Sukkerfri is sødet med frugt

Til den sukkerfri is benytter vi os af banan som den bærende sødme. Et smart tip er, altid at have nogle bananer på frys, fordi man så hurtit får fremstillet sin is. Jeg køber nogle gange en pose ToGoodToGo, og får derfor ofte nogle ret modne bananer. Dem skræller jeg og lægger i en frysepose i fryseren. Så er der altid til en nem is.

Som tilskud kan man tilsætte sødemiddel efter smag, fx ren stevia eller sukrin.

Sukkerfri is klar til brug på få minutter

Har du en blender (ikke stavblender) er det lige så nemt at lave is som det er at lave en smoothie. Bland blot ingredienserne og server. De frosne frugter og bær gør at isen er klar til brug med det samme, men den kan selvfølgelig også fryses ned til senere.

Sukkerfri is med banan

Sukkerfri bananis

Forb. tid5 days
Tilb. tid5 days
Ret: Dessert
Køkken: Dansk
Keyword: Sødt
Antal: 4

Ingredienser

  • 4 frosne bananer
  • 1/2 dL mandelmælk eller andet mælkeprodukt efter smag
  • 1/2 presset citron
  • 1 knivspids stevia (efter smag) kan udelades

Sådan gør du

  • Blend alle ingredienser og server med det samme
  • Du kan vælge at bruge mere eller mindre mælk, afhængig af hvor fast en is du ønsker

Sorbet uden sukker

Sorbeen er her fremstillet med hindbær, men alle typer frosne bær kan benyttes – dog kan det være nødvendigt at justere sødmen med yderligere banan eller sødemiddel.

Hindbærsorbet uden sukker

Forb. tid5 days
Tilb. tid5 days
Ret: Dessert
Keyword: Sødt
Antal: 8

Ingredienser

  • 2 frosne bananer
  • 500 g frosne hindbær
  • 5 dL vand
  • 1/2 teske stevia
  • 1 stang vanilje

Sådan gør du

  • Kom alle ingredienser i en blender, tilsæt dog vandet lidt ad gangen, så du får en god konsistens efter dine ønsker. Den hele vaniljestang kan kommes i som den er.
    Server med det samme eller kom i fryseren til senere servering.

Krydderi i sukkerfri is

Du kan vælge at tilsætte fx kakao, kanel eller lakrids i din sukkerfri is eller sorbet. Blend det blot med og smag på det undervejs, så du får det lige som du gerne vil have det.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Min Opskrift
Scroll to Top