Havrekager er en knasende lækker lille småkage.
Ingredienser til at bage ca. 40:
- 200 gram blødt smør
- 3 dl flormelis
- 3 dl havregryn
- 2 dl hvedemel
- 1 tsk. bagepulver.
Fedtstof og flormelis røres sammen til massen er blød og smidig. De øvrige ingredienser tilsættes og røres sammen. Dejen rulles til kugler og disse sættes på en bageplade. Kuglerne trykkes let med en gaffel. De skal bages ca. 10 minutter ved 175 grader midt i ovnen.
Ønskes havrekager som dem, der købes i supermarkederne, skal man i et vandbad, smelte mørk chokolade, som småkagerne pensles med.
Det er vigtigt, at kuglerne ikke er for store. Første gang vi bagte disse småkager, var kuglerne for store og det resulterede i, at bagepladen endte med at være en stor kage. Vi måtte herefter klippe kagerne ud.