Det svære ved hjemmekværnet mel er, at det suger mindre væske, end det man køber som ikke er lige så fiberholdigt. Derfor har jeg arbejdet lidt med denne opskrift, for at få et perfekt brød. Bager du med færdigmel skal du regne med at komme 1dl mere vand i, måske mere.
Jeg har problemer med hele kærner og surdej og har derfor selv måttet finde en opskrift der passer mig.
Gær
Gær har det med at blive nogle små hårde klumper i mit køleskab, derfor bruger jeg tørgær. Du kan bruge hvad du har lyst til. En pakke tørgær på 11g svarer til en normal pakke gær på 50g. Ønsker du at anvende almindeligt gær, skal det opløses i vandet inden melet kommer i.
Sesamfrø har jeg ikke problemer med, derfor har jeg valgt at drysse brøddet med sesam, inden det hævede. Om du vil have et drys på toppen og hvad det i så fald skal være, er helt op til dig.
Ingrediensliste:
- 300g hvede
- 300g rug
- 33cl hvidtøl
- 7dl vand
- en teskefuld salt
- en spiseskefuld olivenolie
- 1/3 pakke gær
Ophæld væsken i en røremaskine mens du kværner melet. Kom mel, tørgær og salt i væsken og rør først langsomt et par minutter og når det har samlet sig, så lidt kraftigere i ca. fem minutter. Tilsæt evt. lidt mere vand undervejs. Massen skal være tykkere end grød, men ikke samlet.
Hæld dejen i en ca. 2,5 liter form og drys evt. med frøene. Lad dejen hæve minimum 1,5 timer, måske op til 6, hvis der ikke er så lunt hvor den står. Bag brøddet på 185 grader varmluft i knapt 1,5 time.
Brøddet kan fryses